Der kommer oplæg til klubmesterskaber 2024 lige først i august.
Afvikles i weekenden d. 14 & 15 september. Det bliver som sidste år uden indledende kampe. Alle kampe afvikles på de to dage, formentlig med singler om lørdagen og doubler om søndagen.
Alternativ weekend i tilfælde af regn biler d. 21 & 22 september.
Onlinetilmelding her, samt tilmeldingslister i klubhuset medio august. Pris kr. 40 pr. række, som udelukkende går til gevinster. Se mere nedenfor.
“Tilmelding til klubmesterskaberne i tennis 2024.”
Klubmesterskaberne i tennis afvikles i år i weekenden lørdag den 14. september (singler) og søndag den 15. september 2024 (doubler). Begge dage igangsættes de første kampe kl. 10,00.
Bemærk, at de indledende kampe og finalekampene i de enkelte rækker alle afvikles på den anførte dag i weekend 14. og 15. september.
Klubmesterskaberne er åbne for alle klubbens aktive spillere over 15 år.
Der afholdes klubmesterskaber i følgende rækker:
- herresingle
- damesingle
- herredouble
- damedouble
- mixed double
Hvis antallet af tilmeldinger tillader det, vil der blive oprettet særskilte 65+ puljer/rækker.
En spiller kan deltage i op til 2 rækker.
I tilfælde af mange tilmeldinger til en række, kan turneringsudvalget vælge at opdele rækken i puljer, hvor vinderne af de enkelte puljer spiller om klubmesterskabet.
Alle kampe spilles som bedst af et sæt med almindelig tiebreak ved stillingen 6-6.
Det er som hovedregel ikke muligt i løbet af spilledagene at indsætte erstatningsspillere. Turneringsudvalget kan dog i tilfælde af forfald vælge at udpege en erstatning for den spiller, som måtte være forhindret i at deltage i finalespillet.
Det vil ikke være muligt at aftale og/eller afvikle kampe med relation til klubmesterskaberne før den af foreningens bestyrelse fastsatte spilledato. Kampe, som måtte være gennemført før den af foreningen fastsatte spilledag, vil ikke kunne overføres til klubmesterskaberne.
Pris for deltagelse i klubmesterskaberne andrager kr. 40,00 pr. række, som indbetales til foreningens kasserer via MobilePay: 985657 (med tekstanmærkning: ”klubmesterskab”) senest den 9. september 2024.
Deltagelse i de enkelte rækker vil være baseret på spillernes egne tilmeldinger. Tilmelding til doublerækkerne sker som hovedregel parvis. Mangler en spiller en doublemakker vil turnerings-udvalget forsøge at skaffe denne.
Bolde til brug i klubmesterskaberne stilles til rådighed af tennisklubben.
Tilmelding til klubmesterskaberne sker via tilmeldingslister, som vil blive ophængt i klubhuset eller via foreningens hjemmeside, senest fredag den 6. september 2024.
Turneringsudvalget udarbejder program for afvikling af grundspillet. Programmet vil være ophængt på tavle i klubhuset samt udsendt via e-mail til de enkelte spillere senest mandag den 9. september 2024.
På vegne af turneringsudvalget
Henrik Loft/Ib Skipper